Info

Grundlisteudvalget skal orientere dig om, at hvis du indsender en ansøgning om optagelse på grundlisten, vil Grundlisteudvalget behandle de oplysninger, du selv afgiver i ansøgningen (navn, personnummer, adresse, stilling, uddannelse etc.), og kontrollere disse oplysninger ved opslag i cpr-registeret. Oplysninger om navn, personnummer, adresse og stilling videregives til præsidenten for Vestre Landsret, hvis du optages på grundlisten.

Præsidenten for Vestre Landsret indhenter en udtalelse i Kriminalregistret. For at blive optaget som nævning eller domsmand skal man være uberygtet. Præsidenten for landsretten vurderer konkret, hvilke straffe der medfører, at en person ikke kan siges at være uberygtet.

Der er dog ingen garanti for, at du kommer på grundlisten, selvom du umiddelbart lever op til alle kravene. Det afhænger blandt andet af, hvor mange der melder sig.