Info

Vil du hjælpe Lolland Kommune med at finde boliger til ukrainske flygtninge?


Lolland Kommune er interesseret i alle typer boliger, dog fortrinsvis i Nakskov, Maribo, Holeby, Horslunde og Søllested.
Når du har udfyldt denne formular med oplysninger om din boligs størrelse, dens beliggenhed og dine forventninger til huslejeniveau og lejeperiode, vil du blive kontaktet af kommunen, såfremt vi får behov for netop din bolig.
Hvis det er tilfældet, vil SYDDAN A/S udfærdige en lejekontrakt mellem dig og Lolland Kommune. Således er det Lolland Kommune, der hæfter for indskud, husleje og forbrug, samt evt. mislighold, i hele lejeperioden. Lolland Kommune hæfter ligeledes for istandsættelsen og huslejen i opsigelsesperioden.
Når formalia er på plads, videreformidler Lolland Kommune boligen til den ukrainske familie, herunder sørger for indflytning, tolk, møblering mv. Familien får tilknyttet en mentor.