Info

Filmene spiller om formiddagen, og du kan læse mere om programmet på lolland.dk/børnebiffen

Børnebiffen er gratis kvalitetsfilm til daginstitutionerne, hvor børnene får fælles filmoplevelser i en af kommunens biografer.

Med 600-700 publikummer pr. år har Børnebiffen været godt forankret i Lolland Kommune, og fra efteråret 2019 skal alle 3-5 årige børn i kommunens dagtilbud via Dannelsesrygsækken opleve det store lærred i Børnebiffen.

Det er en ganske særlig oplevelse at se film i biografen, og for mange af de små, er det deres første besøg i det mørke rum med den store lyd.

Glæd jer til de små, fine og finurlige film, som bliver fortalt i børns øjenhøjde.